Vejledninger

Hvad er en rodbehandling og hvorfor?

På øverste billede til venstre ses et cariesangreb (gult) under udvikling i den store kindtand. Hvis hullet ikke laves, fortsætter det ned mod nerven inde i tanden, og ender med at inficere denne (næste billede). Det kan give voldsomme smerter, og kræver rodbehandling. Hvis det udsættes, udvikles en tandbyld.

En rodbehandling kan også blive nødvendig, hvis der tidligere har været et dybt hul i tanden, og fyldningen derfor ligger tæt på nerven, eller hvis tanden har været udsat for et slag (traume). I tænder, som er blevet behandlet med en krone, kan tandnerven i sjældne tilfælde gå til grunde, og bakterier kan efterfølgende invadere det døde væv.
Ved en rodbehandling fjerner man resterne af nerven, bakterier og deres affaldsstoffer i lokalbedøvelse (venstre nederste billede). Den udrensede nervekanal desinficeres og fyldes så op med et pasta-agtigt materiale, og der afsluttes med en fyldning (nederste højre billede). Således har man tilbage en død, men fuld funktionsdygtig tand med svagt mindsket brudstyrke.

Det vil ofte være klogt efter en kortere observationstid at forsyne tanden med en stiftopbygning og en krone. Rodbehandlede tænder er altid mere skøre, og flækker derfor nemmere, så hvis man ønsker at beholde sin tand, må den genopbygges på en holdbar måde. d.v.s. med en krone.

Hvis en betændelse i nerven har bredt sig ud af rodspidsen til det omgivende væv, kan man se det på et røntgenbillede. En rodbetændelse kan undertiden udvikle sig til en smertefuld tandbyld, måske med feberudvikling.
Hvis en tandbehandling ikke umiddelbart kan iværksættes, kan det være nødvendigt at supplere med noget smertestillende medicin samt et antibioticum (penicillin eller andet). Antibioticum fjerner ikke en død bakteriefyldt tandnerve, og det er derfor vigtigt at forstå, at penicillin ikke erstatter en egentlig rodbehandling.
Der kan ikke udstedes garantier for, at behandlingen altid lykkes eller for, at der ikke opstår komplikationer efter behandlingen. Afhængig af tandens tilstand og hvilken behandlingsmetode der anvendes, lykkes den optimalt udførte rodbehandling i 80 til 95% af tilfældene.
Til toppen af siden

Efter rodbehandlingen.

Man kan undertiden opleve lette, forbigående smerter et par dage efter rodbehandlingen. Er smerterne vedvarende eller tager de til, skal man kontakte sin tandlæge.

En rodbehandling er en kompliceret behandling, som bl.a. er afhængig af, hvordan naturen har udformet den enkelte tandrod. Så man vil af og til komme ud for, at det bliver nødvendigt med en fornyet rodbehandling eller en rodspidsoperation, hvis betændelsen ikke forsvinder efter første rodbehandling.

I visse tilfælde kan man ikke udføre en normal rodbehandling. Det kan bl.a. skyldes, at rodkanalen er så snæver, at tandlægen ikke kan komme til at rense den med sine instrumenter. Også i disse tilfælde bliver det nødvendigt at fjerne betændelsen med en operation. Operationen af rodspidsbetændelser har afhængig af situationen en prognose på mellem 60 og 90%.

Ved en rodbehandling er tandlægen nødt til at fjerne meget af tandsubstansen for at kunne komme ned i rodkanalerne. Derfor er der som regel ikke ret meget tand tilbage efter behandlingen. Den manglende tandsubstans kan erstattes på forskellig måde. Hvis rodbehandlingen er gået som forventet, kan tanden med det samme forsynes med en endelig erstatning for den mistede tandsubstans (f.eks. en krone). Er der tvivl om rodbehandlingens prognose, kan tandlægen forsyne tanden med en mellemløsning her og nu. Efter en observationsperiode på ét år tages et røntgenbillede, der viser, om rodbehandlingen er lykkedes tilfredsstillende. Er rodbehandlingen lykkedes, kan den endelige behandling udføres.

En rodbehandlet tand reagerer ikke på samme måde overfor tryk, som en tand der ikke er rodbehandlet. Det betyder, at man ubevist kan komme til at overbelaste en rodbehandlet tand, så den flækker. Flækker tanden på langs, er der kun én udvej, og det er at trække tanden ud. Hvis tanden er meget svækket efter rodbehandlingen, vil tandlægen derfor ofte anbefale, at den rodbehandlede tand forsynes med en krone. Så er risikoen for, at tanden flækker nemlig meget lille.

Nogle rodbehandlede tænder vil med tiden ændre farve. Farveforandringen kan blive så stor, at en korrigerende behandling kan blive nødvendig af kosmetiske grunde.

Hvorfor har man dårlig ånde?

Årsag:
Dårlig ånde skyldes oftest stofskifteprodukter fra bakterier på tungeryggen og i plak på tænderne og i tandkødslommerne. Bakterierne producerer svovlholdige forbindelser ved nedbrydning af aminosyrer. Dette er en normal proces hos alle mennesker, mest udpræget ved nedsat spytsekretion som fx. under søvn, langvarig tale eller stress. Udenlandske undersøgelser tyder på, at over halvdelen af befolkningen mener at have dette problem, og tiden kræver frisk, vellugtende ånde.

Morgenånde:
Undersøgelser viser, at mere end hver anden har dårlig ånde om morgenen på grund af forhold i mundhulen. Stofskiftet er nemlig nedsat om morgenen, og munden renses ikke i nær samme grad, når vi sover. Da er musklerne i munden mere i ro, og produktionen af spyt er stærkt nedsat. Det betyder igen, at mængden af afstødte slimhindeceller og bakterier i mundhulen vokser, fordi de ikke vaskes væk af spyttet. Hører man til dem, der ånder gennem munden, forstærkes den dårlige ånde yderligere.

Sultånde:
Jo længere tid det er, siden vi har spist, jo større risiko er der for dårlig ånde. Der dannes mindre spyt, hvilket giver flere bakterier. I mangel på madrester i munden vil mikrofloraen i mundhulen kaste sig over proteinstoffer og afstødte slimhindeceller.

Hormonalt betinget dårlig ånde:
Kan for eksempel opstå i forbindelse med menstruation og graviditet.
Dårlig ånde hos børn:
Skyldes ofte betændte mandler, hvor madrester og bakterier gemmer sig i små hulrum i mandlerne.

Dårlig ånde hos ældre:
Kan have mange årsager. Sygdomme, ændringer i spytkirtlerne, dårlig mundhygiejne, uregelmæssige måltider, indtagelse af medicin og et ændret stofskifte spiller typisk ind.

Dårlig ånde på grund af mad og drikke:
Aromatiske stoffer i for eksempel hvidløg og alkohol går direkte i blodet og udskilles gennem lungerne med dårlig ånde til følge. Kød – især fedt kød – omdannes blandt andet til flygtige fedtsyrer i fordøjelsessystemet og udskilles gennem lungerne. Fed kost i det hele taget kan give et surt miljø, der igen giver dårlig ånde. Indtagelse af store mængder mælk og mælkeprodukter kan også give dårlig ånde.

Hvad gør man?:
Det bedste middel er stadig først og fremmest en god mundhygiejne. Det hjælper at holde tænderne rene og tandkødet sundt. Tungens bidrag kan reduceres ved at børste eller skrabe belægninger af tungen. Desuden er spytstimulation nødvendig for at fjerne substrat og affaldstoffer. Her er tygning af grov føde bedst, men også sukkerfrit tyggegummi eller pastiller med stærk smag kan hjælpe. Til dem som har behov for mere, kan man anbefale zinkholdige produkter (Zinkoral-tabletten, som kan købes på apoteker). De er ikke vidundermidler, men de har en vis lugtreducerende effekt. Det er bedre end blot at kamuflere lugten af bakterieprodukter med vellugt af fx. pebermynte.

Til toppen af siden

After, blister,blegner i munden.

After eller blister i munden er formentlig den hyppigste mundslimhindesygdom, idet ca. 20% af befolkningen periodisk lider heraf. Diagnosen stilles alene ud fra det kliniske billede, kombineret med oplysninger om tilbagevendende sår.

Årsag: En række faktorer (mekanisk traume, visse fødeemner, psykisk stress etc.) kan muligvis provokere after hos disponerede personer. Selve årsagen er sandsynligvis et virus, som allerede latent er tilstede i slimhinden, og som aktiveres ved et svækket immunforsvar.
Årsagen kan også være en autoimmun reaktion, og her kan man prøve med en receptpligtigt binyrebarkhormon salve, som kan lindre hvis udbruddet er slemt.

Profylakse: Det menes at tandpasta-skummemidlet (-laurylsulfat) kan aggravere (forværrer) udbruddet med after. Der findes enkelte tandpastaer uden dette skummemiddel, Zendium og Denivit.

Behandling: LongoVital – en dansk urtevitamin tablet – har som det første bivirkningsfri præparat vist sig at have en positiv effekt og nedsætter antallet af udbrud. I svære tilfælde kan LongoVital ikke alene forebygge nye udbrud, men her bør forsøges med supplement med Acyclovir, som er et specifikt antiviralt middel.

Til toppen af siden

Hvorfor opstår caries/huller i tænderne?

Huller i tænderne opstår ved at bakteriebelægninger (plak) på tandoverfladen forgærer bl.a. føderester i mundhulen. Ved forgæringen udvikles syreprodukter, som ætser og gennembryder emaljeoverfladen.
En forudsætning for, at der udvikles huller er, at der både er SUKKER og BAKTERIER tilstede. Mangler en af delene sker der ingenting. Dvs. man kan sagtens spise slik, hvis man er god til at holde rent med sin tandbørste. En effektiv tandbørstning med fluortandpasta morgen og aften fjerner de fleste bakterier og madrester .

Til toppen af siden

Er amalgam farlig?

Amalgam er en højteknologisk forbedring af en mere end 150 årig opfindelse, der groft sagt bestod af en blanding af 2/3 sølvpulver og 1/3 kviksølv.

Det har man så brugt siden et tandlægeskilt så ud som her til højre. Kviksølv er giftigt, men i forbindelse med sølv indgår stoffet i en stabil kemisk forbindelse.
Til sammenligning kan siges, at klordampe er giftige, men i en kemisk forbindelse med natrium hedder det “bordsalt”!
Frigivelse af kviksølv under tygning og slid er ekstremt lavt og ikke alarmerende. Faktisk er mængden reelt mindre end, hvad man ellers bliver belastet med gennem fødevarer, luft og vand.
Ingen ved med sikkerhed, om amalgam reelt er farligt, men sundhedsstyrelsen har dog forbudt brugen af amalgam i fortænder, og i mælketænder hos børn. Man ville gerne forbyde amalgam totalt, men der er for øjeblikket ikke nogen alternativer, som matcher amalgam både økonomisk og holdbarhedsmæssigt. Det totale forbud er mere af miljømæssige årsager end det er af sundhedsmæssige årsager og ud fra den betragtning, at det principielt er forkert at bruge det giftige kviksølv, selvom det på fast form – som i munden – er stabilt. Forbudet er en del af et generelt forbud mod brug af kviksølv. Ud fra en cost-benefit vurdering har amalgam altså stadig en berettigelse i tandlægefaget.
Overfølsomhed:
Enkelte kan være overfølsomme for amalgam. I det tilfælde er der grund til at udskifte amalgam med andre materialer, såsom guld, porcelæn eller plast.

Vi gør dog alt for at begrænse brugen og især spildet, idet at amalgamspild bliver opsamlet og afleveret til destruering / genbrug.
Til toppen af siden

Hvorfor bruges stadig amalgam?

Amalgam har bestået 150 års test. Det virker. Det holder. Det er billigt. Derfor er det stadig det materiale, der ofte vælges i kindtænder. Der fremstilles over en milliard amalgamfyldninger om året. Tandlæger bruger materialet, fordi det er nemmere at håndtere end andre materialer. Mange patienter vælger amalgam frem for andre alternativer, fordi det er sikkert, billigt og kan laves hurtigt.
Alternativer til amalgam såsom støbte guldfyldninger, porcelæn og plast er dyrere. Guld- og porcelænsfyldninger eller kroner tager længere tid at fremstille og kræver mindst 2 tandlægebesøg. Plastfyldninger er tandfarvede og derfor som porcelæn kosmetisk flotte. Plast tager lang tid at lave og er relativt teknikfølsomme, men de nye plastmaterialer har nu næsten den samme slidstyrke som amalgam.

Til toppen af siden

Hvilken tandbørste/tandpasta skal jeg vælge?

Mht. tandbørster findes der mange forskellige mærker og udformninger, hvor den ene tilsyneladende altid er bedre end den anden. Generelt set er der dog ikke den store forskel, så find en farve du kan lide, en der ikke har for stive hår og brug i stedet energien på at børste tænderne ordentligt. Det er helt klart mere den enkeltes motivation til at gribe børsten og vedkommendes evne til at komme omkring, dvs. motorikken, der er afgørende for tandsundheden. Hvis du er i tvivl, om du gør det rigtigt, kan du helt sikkert få din tandlæge til at vise det.

Når det kommer til tandpasta er der, på trods af Triple protection og anti-dit-og-dat, heller ikke den store forskel på virkningerne. Overordnet set er det eneste, der betyder noget, om der er fluor i, og det er der næsten i alle tandpastaer i dag. Derfor køb en fluorholdig tandpasta, som smager godt og er billig. Derudover kan der være personer, som har øget tendens til at få after/blister på slimhinden ved brug af “natrium-lauryl-sulfat”-holdige pastaer. Disse personer kan med fordel prøve pastaer uden dette skummemiddel, eks Zendium. Kig på deklarationen. Man kan nogle gange i reklamer få indtrykket af, at valget af tandbørste og -pasta er af stor betydning for en god mundhygiejne. Det er meget forkert. Det kan næsten ikke pointeres kraftigt nok, at det, der tæller, er viljen og evnerne til en grundig mekanisk rengøring, mere end det er valget af de forskellige mærker.

Hvis man vil bruge en el-børste, så anbefaler vi at man køber en med et roterende hoved. Børsterne må ikke være for hårde, og lad være med at købe et billigt tilbud. Motoren er ofte for dårlig, så man får ikke børstet så godt, som man troede, og de holder alt for kort.

Til toppen af siden

Virker mundskyllevæsker?

Mundskyllevæsker er moderne, og vi overskylles nu af en international flodbølge af disse produkter, som købes ukritisk. Denne type produkter er omfattet af kosmetik-lovgivningen, hvilket betyder, at det eneste krav der stilles er, at det ikke må være til skade for brugeren, dvs. der er intet krav om, at det skal virke, som lovet på etiketten. Det er således de færreste produkter, der har nogen gavnlig virkning på længere sigt, udover at det umiddelbart giver en god smag i munden. Dette kan give en falsk fornemmelse af ren mund. Mundskyl kan ikke erstatte tandbørstning, og det er et dyrt, besværligt og lidet effektivt supplement, der i værste fald kan være skadeligt. Beregninger på udgifterne til væskerne, hvis man skal bruge dem, som foreskrevet, viser, at det løber op i 650-1810kr pr. år. Naturens eget geniale mundskyl, spyttet, er derimod værd at satse på. Den spytstimulerende effekt af grov kost, frugter og tyggegummi, er langt nyttigere, sundere og billigere end de mange mundskyl der mest virker som smagskamuflage.

Til toppen af siden

Er røgtenbilleder farlige?

Det farlige ved røntgenstråler er, at de virker ioniserende på kroppens celler, med andre ord de kan ændre på atomernes bindinger til hinanden og dermed lave ødelæggelser i cellens maskineri og arvemateriale. Vi er dog dagligt udsat for ioniserende stråling bl.a. i form af baggrundsstråling fra rummet og radonstråling fra de huse, vi bor i. Den mængde stråling, man udsættes for ved 1 røntgenbillede, svarer ca. til den samlede baggrundsstråling, vi udsættes for i løbet af 1 døgn og en helstatus (14-16 billeder) til den mængde baggrundsstråling, vi får af en flyvetur til Mallorca. Det er vigtigt at at være klar, over at røntgenstråler kan være farlige, men samtidig skal frygten have de rigtige proportioner.

Her på klinikken har vi indført Digitale røntgenoptagelser, hvilket betyder at vi kan reducere mængden af røntgenstråler til et absolut minimum, kun ca. 10% af hvad normale røntgenbilleder krævede.

Til toppen af siden

Blegning af tænder?

Når det gælder misfarvning af tænder, er kaffe, te og cigaretter de største syndere.
Ved tandrensning hos din tandlæge fjernes misfarvninger og belægninger, men mener du, at dine tænder stadig er mørke efter tandrensning, kan det lade sig gøre at blege.
Blegningen bør foregå hos tandlægen, hvis det skal have en god effekt uden at påføre tænder, tandkød eller mund utilsigtede skader.
Blegemidler mistænkes for at være kræftfremkaldende hos mennesker, som i forvejen har forøget risiko for kræft i mund og hals, fordi de ryger, drikker meget alkohol, har svækkede slimhinder og usundt tandkød.
Tidligere hørte blegemidler under kosmetiske produkter, og måtte ikke indeholde ret meget blegemiddel (brintoverilte). Fra sidst på året 2006 kommer der nye regler fra EU, som ophæver de nuværende regler – foreløbigt i en forsøgsperiode. Dermed bliver det tilladt at sælge blegemidler, med op til 6 procent brintoverilte, som kosmetiske produkter. Varerne skal være forsynet med en klar anbefaling om at kontakte tandlægen. EU`s videnskabelige komité for forbrugerprodukter (SCCP) udtaler en bekymring, på baggrund af dyreforsøg, for at folk med forøget risiko for mund- og halskræft øger risikoen yderligere ved at bruge tandblegeprodukter. Komiteen har anbefalet, at spørgsmålet undersøges grundigere, og indtil det modsatte er bevist, anbefaler Informationscenter for Miljø og Sundhed, at man tænker sig godt om, inden man kaster sig ud i en hjemmeblegning med håndkøbsprodukter. Tandlægeskolen ved Københavns Universitet (Ulla Pallesen) anbefaler, at man konsulterer sin tandlæge først, bl.a. for at få afklaret, om ens tænder kan bleges, og om de kan tåle den kemiske proces.
Afhængig af hvor meget tænderne skal bleges, kan det være nødvendigt, at gentage behandlingen over nogle gange.
Hvis du har plastfyldninger i de tænder, der skal bleges, skal du være indstillet på, at disse fyldninger skal skiftes, da disse ikke bleges. Kroner og protesetænder bliver heller ikke bleget.
Blegningens holdbarhed er selvfølgelig afhængig af, om du fortsætter med at ryge cigaretter og drikke kaffe, som du hidtil har gjort. Ændrer du ikke dine vaner, må du regne med, at behandlingen skal gentages med kortere intervaller, end hvis du holder op med at ryge og drikke meget kaffe.
At få bleget sine tænder er altså ikke engangsbehandling, hvis du skal opretholde det “lysere” resultat.
Det er vanskeligt at svare på, hvad prisen er, da det afhænger af, hvor mange tænder det drejer sig om, og hvor langvarig behandlingen skal være, for at opnå et godt resultat. Det er dyrere at få bleget hos tandlægen end hvis du køber håndkøbsmidlerne, men så får du også en vurdering af om dine tænder, tandkød og mund kan tåle blegemidlerne, om der eventuelt skal skiftes fyldninger, og du får en blegeskinne, der er lavet individuelt til netop dine tænder, så blegemidlet kun kommer på de tandflader der skal bleges og ikke ud i munden eller ned i halsen
Du skal være indstillet på, at tænderne muligvis ikke kan blive så lyse som du ønsker.
Blegning af tænder kan give isninger og ekstra følsomhed i en periode efter blegningen er påbegyndt.

Til toppen af siden

Carisolv.

Som det er mange bekendt har pressen været ivrig med at få informationer om dette nye produkt fra Sverige. Her har det været på markedet i over 3 år. Det er frigivet i Danmark. Som så mange andre nye teknikker inden for vores branche (laser, sandblæsning ect.) er det blevet blæst en smule op både i aviser og tv.

Hermed følger vores opfattelse af det nye produkt.

CARISOLV: Vævsbesparende fjernelse af caries i tandben. En metode, der indebærer, at man kan spare sundt tandvæv og nedsætte smertefornemmelsen.

Carisolv er en kemo-mekanisk metode til fjernelse af caries. Carisolv opløser kun det dårlige tandvæv i tandbenet.

Fordele: 1) Intet frisk tandben fjernes. 2) Behovet for at bore og bedøve reduceres. 3) Behandling med Carisolv medfører mindre ubehag end ved almindelig brug af bor. 4) Tanden kan få en bedre holdbarhed eftersom mere tandsubstans er tilbage efter fjernelse af det dårlige/syge tandvæv.

Ulemper: 1) Tager længere tid. 2) Prisen 3) Vanskeligt i overgangen mellem emalje og tandben. 4) Kan ikke fjerne gamle fyldninger og emalje.

Smertefri behandling? Behandling med Carisolv er ofte rimelig smertefri. Det vil dog hyppigt være nødvendigt at bruge det hurtige turbinebor for at “åbne op” til cariesangrebet, – samt til at afpudse kanterne inden der laves en fyldning. Når der skal bores, vil det være i mindre følsomme dele af tanden, nemlig i den “døde” emalje.

Virkemåde: Carisolv består af 2 væsker, der blandes sammen. Disse vil være aktive i min. 30 min. Den ene væske indeholder 3 aminosyrer, som findes overalt i naturen og som indgår i opbygningen af proteiner. Der udover natriumklorid (kogesalt), natronlud (base, ph 11), et fortykkelsesmidlet samt et farvestof, der farver tilbageværende caries. Den anden væske som blandes i ovenstående indeholder Natriumhypoklorit (klorin). Dette stof er kendt for at nedbryde organisk materiale, sundt som usundt. Natriumhypoklorit blandes med de 3 frie aminosyrer. Disse binder de meget aktive kloratomer, hvilket bevirker at hypokloritten nu kun er i stand til at opløse i forvejen nedbrudt/delvist nedbrudt materiale, i dette tilfælde kun det dårlige tand=caries.

Anvendelsesmuligheder: 1) Nervøse børn og voksne 2) Dybe huller, hvor hullet er tæt på nerven 3) Ældre patienter med caries på rødderne 4) Caries i kanten af og under kroner.

Det er vigtigt at slå fast at Carisolv er et supplement til vores nuværende cariesbehandlinger og ikke kan erstatte boret helt – og at det i en del tilfælde slet ikke er anvendeligt!