- Velkommen
- Vejledninger
- Behandlinger
- Om klinikken
- Priser
- Tandlægevagt
- Kontakt
Sunde fortænder med intakt emalje.
Fortænder med ætset emalje og slidte skærekanter.
Hver syrepåvirkning opløser ganske lidt kalk fra tandens overflade. Jo stærkere syren er, og jo længere tid syren er på tænderne, desto mere af overfladen opløses. Kalken ætses så at sige væk og kommer ikke tilbage. Man kan sagtens få syreskader, selv om man har perfekt mundhygiejne. Syre ætser rene flader i modsætning til sukker, som kun gør skade, hvis der er belægninger på tænderne.
Sunde kindtænder med intakt emalje.
Kindtænder med svære erosionsskader
Der er øget risiko for, at emaljen ætses helt væk, hvis man ofte får syreholdige drikke som cola, sodavand, sure sportsdrikke, juice, saftevand, vin eller cider. Citrusfrugter, anden syrlig frugt og syrlig slik har samme virkning.
Skaderne skal være ret slemme, før de ses. Tandoverfladen kan blive mat og grålig med gule, udhulede områder. Tyndslidt emalje kan knække af i små stykker, så tænderne bliver kortere.
I begyndelsen mærker man heller ikke skaderne. De første tegn kan være let smerte og ubehag, når man spiser og drikker noget koldt eller varmt, ligesom tandbørstning kan fremkalde nogle jag. Siden isner det mere.
Neutral (virker ikke ætsende på tænderne): | Vand, mælk, kakaomælk, kaffe og te. | |||
Moderat surhedsgrad: | Hvidvand med citrus, hvidvand med brus, banan. | |||
Høj surhedsgrad: | Appelsinjuice, rødvin, æble, vindrue. | |||
Meget høj surhedsgrad (kraftig ætsende): | Hvidvin, sodavand, tonic, cola, citron. |
Begræns det antal gange, du indtager syreholdig mad og drikke i løbet af dagen. Det er antallet af syrepåvirkninger, der tæller – ikke mængden.
Drik vand, mælk eller te mellem måltiderne. Gem læskedrikke til hovedmåltiderne, hvor der er neutraliserende stoffer i den øvrige del af kosten.
Drik sure drikkevarer hurtigt eller med sugerør. Tag ikke små mundfulde over lang tid, og skyl ikke væsken rundt i munden.
Pas ekstra på, hvis du lider af mundtørhed. Sukkerfrit tyggegummi kan stimulere spytsekretionen, som er med til at genskabe balancen i mundhulen.
Skyl munden med vand eller mælk, umiddelbart efter at der er kommet surt på tænderne.
Undgå tandbørstning lige efter indtagelse a sure produkter eller opkastning, fordi tandens overflade på dette tidspunkt er let opløst og derved slides mere.
Søg lægehjælp, hvis du lider af spiseforstyrrelser eller har mange sure opstød.
Hvis de bliver opdaget på et tidligt tidspunkt, vil det oftest være tilstrækkeligt, at du fremover undgår at indtage/udsætte dine tænder for det, som i dit tilfælde har forvoldt skaden. I nogle tilfælde vil din tandlæge tage aftryk af dine tænder for at kunne følge med i, om din tandemalje fortsat nedbrydes. Hvis du har ondt, har tandlægen flere muligheder for at hjælpe dig fx med fluorbehandling, lakering eller små plastfyldninger. Er der sket store skader, kan det være nødvendigt at iværksætte omfattende og meget kostbar behandling med bidhævning og/eller tandregulering for at kunne bygge biddet op igen med nye kroner.
![]() |
Erosioner og slid har gjort tændernes skærekant så tynd at den er gennemsigtig og grå og er begyndt at brække af. |
![]() |
Den tyndslidte emalje er her dækket med plast for at forebygge yderligere slid og fraktur. |
![]() |
Tyggefladen har allerede været repareret et sted, men er nu udhulet og misfarvet flere steder pga. fortsat erosion og slid. |
![]() |
De udhulede områder er her fyldt med plast for at forebygge, at der forsvinder mere af tanden. |
Kilde DTF og Overtandlæge Ulla Pallesen, Tandlægeskolen www.dtfnet.dk.